Jule-biscotti
200 gr hakkede mandler
2 tsk bagepulver
200 gr.sukker
100 gr. brun farin
4 æg
1 tsk salt
4 tsk kanel
2 tsk kardemomme
reven appelsinskal af 2 appelsiner
500 gr. mel
Bland alle ingredienserne sammen og del dejen i 4 lige store dele, der rulles til lange tykke ”pølser”
Lægges på bagepapir på bagepladen, og presses lidt flade. Bages ved 175 gr. i ca. 20 min. Mens ”pølserne” endnu er varme skæres de i stykker på skrå. Fordeles derefter på 2 bageplader med kagesiden opad.. Kagerne skal nu tørre midt i ovnen ved 150 gr. i ca. 20-30 min.
Opskriftet er inspireret af Hjerteforeningens opskrift, men justeret af Bodil Nepper nov. 12
Ny opskrift fra Bodil Nepper august 2016
Nøddelagkage med sensommerbær
75 g hasselnødder ( ristet ved 200 gr i 5-8 min. Afkøles og hakkes groft.)
2 æggeblommer
150 gr. sukker
1 spsk olie
¾ dl mælk
De 4 ingredienser piskes sammen.
2 dl mel
½ tsk hjortetakssalt
(og nødderne)
blandes i dejen.
2 piskede hvider vendes i til sidst.
Det hele hældes ud i en smurt springform og bages ved 175 gr i ca. 25 min.
Kagecremen laves af:
2 æg
2,5 dl mælk
1 spsk majsstivelse
2,5 spsk sukker
korn fra en vaniljestang
Cremen afkøles og vendes med piskefløde af 2 dl.
Kagen flækkes til 3 bunde.
Den 1. bund lægges på fad med springformens sider omkring. Gøres for at cremen ikke skal flyde ud.
Læg rigeligt med hindbærsyltetøj på og ovenpå halvdelen af kagecremen. Bund nr. 2 lægges over og belægges på samme måde. Slut af med sidste bund. Lad lagkage stå og trække i formen gerne ½ dag.
Ved serveringen dækkes lagkagen på top og sider med pisket fløde af 2 dl., og pyntes i overflod af friske hindbær, brombær og blåbær. ( I alt ca. 500 gr.)
Jeg har fået inspiration fra hjerteforeningens opskrift. Men den opfylder ikke deres krav længere.
Den bliver brugt til Fredericia Byorkesters generalforsamling på Klintebjerg hvert år i august.
Bodil Nepper